Kort (geografi) - Olsztyn

Olsztyn
Olsztyn (Allenstein) er en by i det nordøstlige Polen ved floden Łyna med 176.387(2009) indbyggere, hovedstad i voivodskabet warmińsko-mazurskie. Byen har et areal på 88,328 km2.

Allenstein opstod omkring en borg som blev anlagt af Den Tyske Orden 1348-70. I Olsztyn, fra 1516 til 1521, levede Nicolaus Kopernikus. Astronomen var kommandant for et effektivt polsk forsvar af Olsztyn mod den belejrende Tyske Orden i 1521.

Byen blev beslaglagt af Preussen i Polens 1. deling i 1772, og fra 1871 til 1945 var en del af Tyskland. Ikke desto mindre var Olsztyn i det 19. århundrede et vigtigt polsk center.

Efter Tysklands samling 1871 tilhørte Allenstein den preussiske provins Ostpreussen. Fra 1905 til 1945 var byen hjemsted for det preussiske regeringsområde Regierungsbezirk Allenstein.

1877 bev der oprettet en synagoge i Allenstein (nedbrændte i 1938 under Krystalnatten. I begyndelsen af det 20. århundrede havde Allenstein en evangelisk kirke, to katolske kirker, et gammelt slot, et gymnasium, en realskole og forskellige produktions- og fabrikationsvirksomheder.

Under 1. verdenskrig var der kampe i nærheden af Allenstein. To russiske arméer trængte ind i Ostpreussen fra øst og syd (Den polske stat eksisterede ikke mellem 1795 og 1918) i slutningen af august 1914 (cirka tre uger efter at krigen var brudt ud). Den lokale militærleder ville da lægge forsvarslinjen vest for floden Weichsel, hvilket der ikke blev accepteret af krigsledelsen i Berlin. Den tyska 8:e armé under general Paul von Hindenburg lykkedes det dog ved at udnytte det fra siden 1914 gode tyske jernbanenet at knuse den ene indtrængende armé og uddrive den anden. En uge i september 1914 var Allenstein og Ostpreussen atter befriet fra zarens tropper. Den ene russiske armé blev slået lige uden for Allenstein, og fik navnet slaget ved Tannenberg efter slaget ved Tannenberg i 1410.

Versailles-freden bestemte efter 1. verdenskrig gennemførelsen af en folkeafstemning i om at forblive i Tyskland eller at blive tilsluttet Polen. I byen Allenstein stemte 16.740 for Ostpreussen og dermed for Tyskland, 340 for Polen.

Efter at nazisterne kom til magten i Tyskland i 1933, intensiverede repressioner mod lokale polakker. Den jødiske menighed i Allenstein blev under nazismen udryddet. Synagogen blev under der Krystalnatten i 1938 nedbrændt. De fleste, som ikke emigrerede, kom fra 1942 i en Udryddelseslejr og der myrdet. Det sidste ikke ødelagte arkitektoniske vidnesbyrd om det jødiske liv i Allenstein er menighedshuset Bet Tahara, som blev restaureret i 2008 og åbnet i 2013.

I slutningen af 2. verdenskrig blev byen i januar 1945 krigsskueplads. Byen blev belejret af Den Røde Hær den 22. januar 1945, da Østfronten under 2. verdenskrig nåede området. Den tyske befolkning, som ikke nåede at flygte, blev evakueret eller udvist. Derved kom der til overgreb fra de sovjetiske soldater mod civilbefolkningen. ifølge øjenvidner begyndte rødarmister fra 5. og 6. division, 3. kavaleri-garde-korps myrdede i den som lazaret funktionienrede Provinzial-Heil- und Pflegeanstalt Kortau alle Lazaret-patienterne og personalet. Der blev der ved byggearbejder i 1950erne opdaget flere mindre og store massegrave; en af dem indeholdt 227 lig. Indtil marts 1945 blev der i Allenstein 1040 huse nedbrændt.

Den 2. august 1945 blev byen sat under polsk administration af Sovjetunionen i henhold til Potsdam-deklarationen. Det polske stednavn Olsztyn blev officielt. De tyske indbyggere som ikke flygtede, blev i den følgende tid overvejende fordrevet. De sidste sovjetiske hærenheder forlod byen i 1956. 
Kort (geografi) - Olsztyn
Kort (geografi)
Land - Polen
Polens flag
Polen (Polska), officielt Republikken Polen (Rzeczpospolita Polska) er et land i Centraleuropa og grænser til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord, Litauen og Rusland (i form af Kaliningrad-enklaven) mod øst. Polen har havgrænse til Danmark og Sverige. Med et samlet areal på 312 696 km² er Polen verdens 69. største land og det 9. største i Europa. Polens befolkning udgør 38.265.013 (31.12.2020) indbyggere og gør det til det 33. mest befolkede land i verden.

Den første polske stat opstod i 966 med et territorium som vore dages Polen. Polen blev et kongedømme i 1025 og gik i 1569 ind i en langvarig union med Storfyrstendømmet Litauen og dannede Den polsk-litauiske realunion. Realunionen var blandt de mest magtfulde, rigeste og folkerigeste stater i Europa 1569-1795 og var kendetegnet af en magtfuld adel (Szlachta), som udgjorde 15 % af befolkningen. (Mod 1,5 % i Frankrig, i England 1,5-3 %). Den Polsk-Litauiske Realunion var en yderst mangfoldig stat med et betydeligt antal af etniciteter og med en udpræget religionsfrihed i forhold til resten af Europa. Realunionen blev opløst i 1795, og Polen blev delt mellem sine nabolande Rusland, Prøjsen og Østrig. Polen vandt sin selvstændighed tilbage i 1918 efter 1. verdenskrig. I 1926 gennemførte general Pilsudski et militærkup og gjorde landet til en diktaturstat. Under 2. verdenskrig blev Polen besat af Stortyskland. Efter krigen blev Polen en socialistisk republik (et "østblokland"). Efter flere år med politiske kampe afskaffede Polen det socialistiske styre i 1989, og landet blev uformelt kendt som "Den tredje polske republik".
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
PLN Polske zloty (Polish złoty) zÅ‚ 2
ISO Sprog
PL Polsk (Polish language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Hviderusland 
  •  Litauen 
  •  Rusland 
  •  Slovakiet 
  •  Tjekkiet 
  •  Tyskland 
  •  Ukraine 
Subnational enhed
By, Landsby,...